Holdet er for dig, som af forskellige årsager har brug for hjælp til at vedligeholde din formåen og dit funktionsniveau.
I træningen vil der bl.a. være fokus på træning af balancen, hvor der fx anvendes diverse balanceredskaber, redondo bolde, store bolde og lign. Derudover trænes der i vores maskiner, hvor der både vil være fokus på kredsløbstræning samt styrketræning.
Inden opstart på holdet udarbejdes et individuelt tilpasset træningsprogram, som passer lige netop til dig og dine problematikker og det er dette program der tages udgangspunkt i til træningen.
Træningen foregår på små hold, hvor fysioterapeuten hele tiden arbejder med individuel tilpasning af øvelserne, så du er sikker på at træningen foregår med god kvalitet hele vejen igennem.
Praktisk info
- Vi tilbyder Vedligeholdende træning hver dag og der er mange hold at vælge imellem.
- Henvisning fra egen læge er ikke et krav for at deltage.
- Der gives tilskud fra ”Sygeforsikringen Danmark”.
- Holdet er med løbende optag og man kan deltage på holdet så længe der behov for træning.
Kontakt klinikken for spørgsmål og tilmelding.