Oplev færre smerter – med såler tilpasset til dine fødder
Oplever du smerter i hæl, forfod eller svang, eller har du problemer med platfod, hypermobile fødder eller achillessenen? Hos Din Fysioterapi Vissenbjerg tilbyder vi specialfremstillede 3D-printede indlægssåler, som skræddersys til netop dine behov. Sålerne er et effektivt redskab til at lindre smerter, forbedre din fodfunktion og give dig en bedre hverdag – fra fødderne og op.
Moderne fodanalyse og teknologi i topklasse
Vi arbejder med den nyeste teknologi inden for fodanalyse og fremstilling af såler. Vores specialsåler fra Phits™ bliver fremstillet ved hjælp af avanceret 3D-print, baseret på en dynamisk scanning af dine fødder, mens du går. Det betyder, at du får 100 % individuelt tilpassede såler, som tager højde for både dine symptomer og din måde at bevæge dig på.
Hvad kan vi hjælpe med?
Vores 3D-printede indlægssåler er særligt velegnede ved:
- Fod- og hælproblemer:
- Hælspore (plantar fasciitis)
- Smerter i hælpuden
- Forfodssmerter og nedsunken forfod
- Ledsmerter og overbelastning:
- Overbelastning af akillessenen
- Smerter i knæ, hofte og lænd grundet fejlstilling
- Biomekaniske udfordringer:
- Platfod
- Hulfod
- Hypermobile eller stive fødder
- Benlængdeforskel
Sådan foregår forløbet: fra fodanalyse til færdige såler
Hos os får du en grundig og professionel vejledning gennem hele processen – fra første skridt til du står med dine personlige såler i hånden.
- Fodundersøgelse og dynamisk scanning
Ved første konsultation (ca. 45 minutter) starter vi med en grundig samtale om dine symptomer, dine sko og dine behov i hverdagen. Derefter udfører vi en detaljeret fodanalyse, hvor du blandt andet bliver scannet dynamisk med vores avancerede fodscanner – mens du går.
Denne analyse giver os indsigt i:
- Din gang og belastningsmønster
- Hvordan du fordeler vægten på foden
- Eventuelle asymmetrier eller skævheder
- Ledbevægelighed og muskelbalance
- Undersøgelse af fodens struktur og funktion
- Vurdering af stivhed, hypermobilitet eller fejlstillinger
Design og 3D-print af dine unikke såler
Ud fra analysen og dine individuelle behov, udformes et digitalt design af dine såler via et specialudviklet software. Dette layout sendes til 3D-print, hvor dine såler bliver fremstillet med millimeterpræcision.
Fordelene ved Phits™ såler:
-
Unik sål: unikt design tilpasset din fod
-
Robust og slidstærk: lang holdbarhed
-
Fleksibel: god balance mellem støtte og komfort
-
Let tilpasning: kan fremstilles til både smalle og brede sko
Levering og tilvænning
Ca. 14 dage efter undersøgelsen kan du afhente dine såler på klinikken. De fleste vænner sig til indlægget inden for 1–2 uger. Vi anbefaler at bruge dem i kortere intervaller i starten, så dine fødder kan tilpasse sig gradvist.
Opfølgning og tilpasning
Hvis du oplever gener eller har spørgsmål undervejs, er du altid velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at du er tryg og godt vejledt i hele forløbet.
Brug for et ekstra par såler?
Skulle du på et tidspunkt få brug for et ekstra sæt såler, kan vi let genbestille dem uden ny scanning – så længe dine behov og fodstruktur er uændret. Vi gemmer dit fodaftryk og dine data, så du hurtigt kan få et nyt sæt sendt til klinikken.
Såler tilpasset dit fodtøj
Indlæggene kan laves til at passe i både smalle, brede og almindelige sko – inkl. løbesko, arbejdssko og dagligdags fodtøj.
Kvalitet, viden og personlig vejledning
Hos Din Fysioterapi Vissenbjerg går vi op i høj faglighed, ny teknologi og individuel behandling. Vores specialuddannede fysioterapeuter sikrer, at dine såler ikke blot er komfortable, men også understøtter din krops biomekanik bedst muligt.
Book tid til en fodanalyse i dag
Plages du af fodproblemer, smerter eller træthed i benene? En grundig fodanalyse og et par individuelt tilpassede 3D-printede såler kan gøre en verden til forskel.