Har du et akut opstået behov for fysioterapi, kan du komme til hurtigt på de akuttider, vi oftest har fra dag til dag. Ofte kan man have behov for øjeblikkelig behandling ved eksempelvis et akut lændehold, en forstuvet ankel el. lign. Her kan det være gavnligt at komme i gang med behandling hurtigt for at begrænse smerter og skade yderligere.
Da klinikken kun har begrænsede antal behandlingstider indenfor sygesikringen, vil en akuttid være udenfor sygesikringen. På en akuttid/et akut forløb ydes der således ikke tilskud fra den offentlige sygesikring, og behandlingen er til fuld egenbetaling. Du vil blive oplyst om dette, når du retter henvendelse akut.
Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” har fortsat mulighed for tilskud til behandling udenfor sygesikringen.
Har du en sundhedsforsikring, enten privat eller gennem dit arbejde, som du ønsker at benytte, dækker de ofte fuldt eller delvist betalingen til fysioterapi.
Første konsultation udenfor sygesikringen koster 470 kr. De efterfølgende konsultationer koster 298 kr.
Ønskes behandling med almindeligt sygesikringstilskud må der desværre påregnes lidt længere ventetid inden påbegyndelse af behandlingsforløb.
For at få en akuttid bedes du ringe til os på telefonnr. + 45 64 47 35 08.